• berlin topbanner small
  • berlin topbanner small
  • berlin topbanner small
  • berlin topbanner small
  • berlin topbanner small

Anne Eltard, GF 2020

Anne Eltard

Jeg er violinist og freelancer og har været medlem af KMO siden 1982.

Jeg genopstiller til bestyrelsen med et ønske om at være med til at gøre vores fagforening og lokalafdeling til et transparent, stærkt og tidssvarende forbund. I mine øjne er der brug for at vi får en stærk bestyrelse, der kan markere sig tydeligt og vise at vi tager ansvar for at skabe ordentlige rammer for alle vores kolleger.

Ud over at være udøvende, turnerende musiker, har jeg altid været organisationsmenneske. Jeg sidder i bestyrelsen i DJBFA og foreningen Musikbevægelsen af 2019 (der arbejder med kønsubalancen i musikbranchen). Jeg er gammel spillestedsleder og har undervist i musik i mere end 30 år og har siddet i flere fordelingsudvalg. 

Et reflekteret blik på organisationens arbejde, hvor det vigtigste er at sørge for ordentlige forhold for musikere, er essentielt. Vi skal undgå nepotisme og styrke en positiv udvikling for musikere, uanset genre og de mange forskellige tilknytninger til arbejdsmarkedet. Forbundet skal afspejle den tid vi er i og er på vej mod. Det prekære Arbejdsmarked er en realitet for mange af vores kolleger. Det presser i sidste ende ikke kun freelancere, men har en effekt på hårdt tilkæmpede rettigheder. Overenskomster og deres eksistens er truet. Derfor er der brug for et stærkt og tydeligt fagforbund, der kan gå forrest og formår at markere sig stærkt politisk. 

Historien og de slag der er vundet og tabt, skal huskes, for kun på den måde, kan vi lære og hele tiden udvikle os i en positiv retning, til glæde for vores kolleger og det danske samfund.