Bruce Springsteen synger til fordel for Sandys ofre

Bruce SpringsteenWeb

Bruce Springsteen tog scenen, og DiCaprio tog telefonen i et indsamlingsshow.

Bruce Springsteen og the E Street Band åbnede onsdag aften lokal tid en koncert til fordel for superstormen Sandys ofre.

Arrangørerne kaldte velgørenhedskoncerten "den største lineup af legender, der nogensinde har været samlet på én scene".

Koncerten, der fandt sted på datoen 12.12.12 i New Yorks Madison Square Garden, havde da også kæmpe navne som The Rolling Stones, Alicia Keys, Chris Martin, Billy Joel, Eric Clapton, Kanye West og Bon Jovi på plakaten.

- Hvordan begynder jeg igen? Min by er i ruiner, sang Springsteen til tilskuerne.

Flere sang duetter

Han sang også sammen med Jon Bon Jovi på "Born to Run" på en aften, hvor mange af stjernerne netop deltog i duetter.

Koncertens arrangør John Sykes sagde, at der allerede før koncerten gik i gang var indsamlet 32 mio. dollar til ofrene - godt 180 mio. kr. Men han håbede at samle endnu flere penge samme.

Kendte ved telefonen

Derfor sad kendte som Leonardo DiCaprio, Kristen Stewart, Jake Gyllenhaal, Chelsea Clinton og Billy Crystal klar til at svare telefonopkald fra donorer under koncerten.

Flere end 130 personer blev dræbt på den amerikanske vestkyst, da Sandy gik i land. Tusinder blev hjemløse i staterne New York, New Jersey og Connecticut.

 
Kilde: Ritzau