Skæbnen stadig uvis for DRUO

 DRs Underholdningsorkester

Skæbnen for DRs UnderholdningsOrkester er endnu ikke afgjort. D. 25. november præsenterede kulturminister Marianne Jelved (R) et kompromisforslag, som indebærer at UnderholdningsOrkestret lukkes, men at der tilføres seks millioner kroner til DR Symfoniorkestret, som også skal have oprettet et nyt kammerorkester. Enhedslisten ser dog ingen anden udvej end at genåbne medieforliget, så det 75 år gamle orkester kan overleve. Enhedslisten har dannet et utraditionelt politisk flertal sammen med Venstre, Konservative, Liberal Alliance og det færøske mandat Edmund Joensen for at tvinge DR til at annullere fyringen af de 42 musikere.

Læs mere om kompromisforslaget og sagens udvikling på politiken.dk