Som det er bekendt, er strejke- og lockoutvarslet rykket tættere på os alle. Hvorfor? Og hvilken rolle spiller Dansk Musiker Forbund i de forhandlinger?

For at blive helt klar på det, skal vi huske, at Overenskomstforhandlingerne først starter ved ’det store bord’, hvor Centralorganisationerne (OAO, LC, AC og CO 10) forhandler med Moderniseringsstyrelsen, en styrelse under Ministeriet for offentlig innovation, hvor Sophie Løhde er minister.

Og hvor Kommunernes Landsforening forhandler med Forhandlingsfællesskabet, der på det kommunale område repræsenter mere end 700.000 ansatte i Kommuner og Regioner.

Først når vores centrale topforhandlere ved det ’store’ bord er blevet enige om de økonomiske rammer og andre overordnede vilkår, kan organisationerne påbegynde realitetsforhandlinger. Organisationsforhandlingerne frem til det tidspunkt handler primært om præsentation og uddybning af hinandens krav for derved at ”mærke” hvilke krav, der måske kan opnås enighed om. Ved OK18 er vi slet ikke nået dertil, da der fortsat er så store knaster ved de centrale forhandlinger, man ikke kan blive enige om, så de videre forhandlinger foregår i Forligsinstitutionen. Forhandlingerne der foregår under tavshedspligt. 

Dansk Musiker Forbund støtter selvklart op om vores forhandlere og håber på, at de kan opnå enighed med Stat og Kommune, så en strejke og lockout ikke bliver aktuel.

Men det er rigtig vigtigt, at vi alle står sammen. Ikke mindst nu! Hvorfor? Den ’Danske Aftalemodel’ er under voldsomt pres fra netop Moderniseringsstyrelsen. Den fleksible danske aftalemodel, er i realiteten David, der kæmper mod Goliat. Mens fagbevægelsen alene varslede færre end 100.000 i strejke, har Stat, Kommuner og Regioner samlet varslet ca. 400.000 ansatte i lockout. Dansk Musiker Forbund varslede 100 i strejke – og blev af vores arbejdsgivere mødt med en massiv lockout af 1500 medlemmer på musikskoler, orkestre, kapel og repetitører.

Når Stat og Kommune lockouter, sparer de modsat forholdene på det private arbejdsmarked - lønninger, men modtager fortsat skat af en given strejkeunderstøttelse. Stat og Kommune kan således spekulere i at tømme fagforeningernes strejkekasser, mens de samtidig har skattemæssige indtægter.

Det er grunden til at Dansk Musiker Forbund - i lighed med de fleste andre fagforeninger - vælger, at udgangspunktet for konfliktstøtte til de medlemmer, der er udtaget til lockout, er en lånemodel. Samtidig vil jeg gerne understrege, at vi løbende vurderer situationen, og at det derfor er klart, at vi tilpasser konfliktstøtten til konfliktens omfang og løbetid med forbundets økonomiske muligheder.  Det er så her, at vi på det kraftigste vil opfordre til, at vi som musikere står sammen og bakker op om Dansk Musiker Forbund som vores faglige organisation, der igennem tiden har skabt og som fortsat skaber forbedringer og fremgang for os alle. Dansk Musiker Forbund er nemlig overenskomstbærende. Helt modsat de gule ’fagforeninger’ (ASA, Krifa m.m.), som oven i købet – og helt tilbagelænet - opfordrer til at modarbejde deres kolleger ved at overtage deres arbejde på arbejdspladserne.

Dansk Musiker Forbund opfordrer derfor til sammenhold. Økonomisk er det altid dyrt at gå i konflikt, men vi tror, at hvis vi alle forstår omstændighederne – og de fremgange som fagbevægelsen sammen med medlemmerne har skabt igennem tiderne – så vil vi som musikere stå stærkere. Nu, her og i fremtiden.

Bedste hilsener, Michael Justesen,

Næstformand DMF