
Sådan gik generalforsamlingen
DMF Københavns generalforsamling løb af stabelen på Johan Borups Højskole søndag d. 28. april. Dagen blev indledt med en debat om jazzens vilkår i København med et panel bestående af Kjeld Lauritsen, Jens Jepsenog Anna Lidell.
Herefter modtog Wili Jönsson velfortjent DMFs Hæderspris, og afdelingens mange jubilaer fik vingave og applaus.
De omkring 60 fremmødte medlemmer fik under generalforsamlingen et indblik i afdelingens daglige arbejde og økonomi, og kunne se Michael Justesen modtage genvalg som DMF Københavns formand.
Dagens valg:
Formand: Michael Justesen
Bestyrelsesmedlemmer: Henrik Jansberg, Sara Nigard Rosendal og Thomas Sandberg.
Suppleanter: Daniel Engholt Carlsen, Karsten Bagge, Mai Seidelin og Kaspar Vig.
Efter generalforsamlingen blev der budt ind til lækker og jazz-jam. Dagens husorkester bestod af David Besiakov (dr), Ida Hvid (b) og Zier Romme Larsen (p).
MUSIKKEN Særnummer 2019
Nu er særnummeret af medlemsmagasinet MUSIKKEN online. Læs det her.
Du kan læse bestyrelsens beretning for året 2018, samt en stor portrætartikel med forbundsformand Anders Laursen, der fyldte 70 år d. 11. april.
DMF København ønsker Anders Laursen stort tillykke!