Afdelingsevents

På Kryds og Tværs med DMF

face test- bliv inspireret og opdateret som festmusiker

Åbent arrangement på Skævinge Kro i Nordsjælland

Mandag d. 18. februar kl. 18.30 - 22.00

Dansk Musiker Forbund inviterer fest- og underholdningsmusikere til inspirationsaften i Nordsjælland. Glæd dig til en god aften med fagligt indhold i samvær med gode kollegaer.

Bestiller man musik til festen tænker de fleste måske på en keyboardspiller? Men der er selvfølgelig alternativer. Det sætter vi fokus på i Nordsjælland når “På Kryds og Tværs med DMF” lander på Skævinge Kro d. 18. februar 2019.

Oplev sologuitaristerne og sangerne Morten Fleck og Jesper Lind og harmonikaspilleren Lars Grand, der giver eksempler på en anderledes musikalsk tilgang til arbejdet som festmusiker.

Aftenen byder også på grejdemo fra Yamaha. Hør den helt nye Stagepiano CP88 og et nyt Højtalersystem fra DZR-serien.

Mød også direktør for DMF Forsikring G/S, Elena Hove-Aggerholm, der fortæller om, hvordan du bedst forsikrer dig gennem Dansk Musiker Forbunds forsikringer.

Undervejs byder Dansk Musiker Forbund på en lille forfriskning.

Alle er velkomne. Der er ingen tilmelding - så mød op og tag en musikerven med.

Læs mere om PÅ KRYDS OG TVÆRS MED DMF på:

www.dmf.dk  www.musikeren.dk  DMF Facebook  Musikerens E-NYT, m.m.

Om aftenens musikerne:

Lars Grand 45 år - Harmonika/Sang
Fuldtidsmusiker. Optræder mest solo, men også som duo med sangerinde el. guitarist.
Har flest job som festmusiker, men også ved koncerter til festivaler og i kulturhuse.
Har lavet en del indspilninger med harmonikamusik.

Jesper Lind 55 år - Guitar/Sang
Har spillet i mange sammenhænge - Rock-, funk-, og jazzbands.
Fuldtids musiker siden 1989. Spiller til privatfester, cafejob o.m.a.
Optræder også med backing tracks - Hovedsagelig trommer og bas.

Morten Fleck 37 år - Guitar/Sang
Fuldtidsmusiker/sanger/sangskriver/Producer.
Optræder som solo, duo og i band til privatfester, firmafester, Cafejob og koncerter.
Deltog i Dansk Melodi Grand Prix i 2002. Producerer musik i eget studie.