Kan Musikerne overleve - selv med en socialdemoktratisk regering?

Kan Musikerne overleve - selv med en socialdemokratisk regering?

I disse dage er der flere steder fokus på musikernes muligheder for indtjening via streamingtjenesterne og de mere velkendte muligheder, som er afledt af ophavsretten. Altså indtjening som betaling for lovligt køb af den musik du enten skaber eller fortolker, samt indtjeningen fra digitale downloads via Spotify og Wimp.
Debatten forstærkes af den generelt negative situation på arbejdsmarked - herunder musikernes arbejdsmarked, som er ramt af stagnation og tilbagegang.
Når overskriften noget retorisk rejser spørgsmålet, om hvorvidt musikere kan overleve, selv med en socialdemokratisk regering i spidsen, så skyldes det netop denne regerings mange politiske tilbagetog indenfor politiske kerneområder. Kerneholdninger som må stå for skud og helt dør væk, når regeringen enten skal holde sammen på sig selv, eller i øvrigt ikke mener at kunne finde de berømte 90 mandater for sine holdninger, og dermed opgiver at kæmpe for dem.

Og – skal musikkens mangfoldighed overleve sammen med musikerne, så er man nød til politisk, fortsat at sikre kunstnernes ophavsret samt i øvrigt sikre, at de tjenester, som leverer musik, fremover betaler et beløb til kunstnerne, som gør det muligt, at leve eller i det mindste overleve.

Politiken havde den 4. februar en i øvrigt udmærket artikel ”Musikere og pladeselskaber tjener penge på streamingtjenester”, hvori Politikens konklusion på baggrund af en enkelt succeshistorie er, at det er muligt for musikere at tjene penge på streamingtjenester, og at situationen vil ændre sig til det bedre om nogle år.
Hvorfor? Fordi marked – ifølge de store selskaber Sony, Warner og Universal, der alle er medejere af Spotify, konstaterer at der er kommet flere penge på marked, og at disse penge genererer mere omsætning fremover. Det er muligvis ikke forkert, men indtil nu er det altså kun - jf. samme artikel - Shaka Loveless, der har kunne trække større beløb ud af tjenesterne.
Det er isoleret set udmærket, men sagen er jo fortsat, at der skal millioner af downloads til før de 2 øre pr. downloads bliver til et bare anstændigt beløb.
Og dermed vil størstedelen af selv de bedste og mest populære danske kunstnere, forblive underbetalte, hvis ikke reguleringerne ændres og forbedres fremover. Det skal være muligt, at få en anstændig betaling for sit produkt.

Og så er vi tilbage i det politiske spil. Ønsker regeringen at hjælpe den del af arbejdsmarked, kunstnernes, som modsat hele det øvrige arbejdsmarked, må tåle væsentlig andre vilkår. Nemlig accepten af, at det produkt der skal sælges, enten kan hentes gratis eller til spotpris. Skal det overordnede hensyn til Internettet og Internettets brugere, være afgørende for hvorvidt musikere og andre kunstnere, skal have en fair behandling, og dermed også en fair betaling for sine produkter?
Og skal politikerne være med til med at sikre, at de mange smalle genrer fortsat vil have mulighed for at overleve. Det kan de kun, hvis de i det mindste sikres en reel form for indtjening, som står i forhold til produktets kvalitet og ikke alene måles på hvor mange millioner downloads der registreres.

Jeg må derfor opfordre vores politikere til at tage dette alvorligt, og dermed arbejde aktivt for, at vi alle fremover vil have lige så stor mulighed, for fortsat at høre de smalle genrer. De smalle genrer, som sammenlagt er med til at gøre vores kulturoplevelser mangfoldige og rige.