Formand Michael Justesen

Michael Justesen, Formand

Kommunevalget 2013

Efter en lang politisk proces løb kommunalvalget endeligt af staben den 19. november.

Forud for selve valget var der stor spænding om, hvorvidt især Socialdemokraterne ville holde skansen. I hvert fald på landsplan. I København Kommune har det nok hele tiden været forholdsvis sikkert, at rød blok ville vinde sammenlagt, og at Enhedslisten stod til fremgang.
 
Der har efterfølgende været rejst meget stor kritik af de exit pool-prognoser, som kom meget tidligt, og som i vid udstrækning skød helt ved siden af.  Som så mange andre synes jeg, det er problematisk med exit pools på valgdagen, men det bliver da især kritisabelt, når det er prognoser, som bygger på et umådeligt lille antal adspurgte.
 
Og hvorfor så al denne fokus på kommunalvalget 2013? Jo, det skyldes flere forhold. Det er selvklart, at hvis København som hovedstad skal udvikle sig, så er arbejdspladser meget vigtige. Det at have et arbejde, tjene penge og dermed kunne tilrettelægge sit eget liv er formentlig noget af det vigtigste for os mennesker. Og en by med mange borgere, som selv kan tjene deres penge, skaber fremdrift og velfærd. Pengene kan gå til andet end kontanthjælp, og byen og byens tilbud kan vokse naturligt. Og dermed også de kulturelle muligheder.
 
I de sidste år har Københavns Kommune haft store overskud. Og så skulle man mene, at Borgerrepræsentationen kunne enes om udviklingen i nogenlunde fordragelighed. Men desværre nej.
Politikerne fra København Borgerrepræsentation skændtes højlydt i TV Lorry-debatten - det om selv banale forhold.  Jeg er født i København, og så langt jeg kan huske tilbage, så er mange væsentlige beslutninger på grund af ævl og kævl endt i ingenting. Det er blevet et mantra for politikerne at udtale: ”Jeg vælger naturligvis at lægge min stemme og mit samarbejde der, hvor jeg får det meste af min politik gennemført.”
Ingen ser på helheder eller respekterer, at borgerne i København nok er en broget flok, men at der skal være plads til dem alle. Hvilket også gælder deres synspunkter og ønsker. Som politikken udfolder sig nu, ligner det til forveksling juletræssagen i Kokkedal, hvor et (snævert) flertal udelukkede de øvrige beboere for indflydelse og noget så simpelt som  ønsket om at få lov til at tænde et juletræ!
 
I København er det eneste helt sikre (vel), at Frank Jensen (S) fortsætter som overborgmester. Formentlig fastholder Morten Kabell  (EL) den tildelte post som teknik– og miljøborgmester. 
Kulturborgmesterposten er i skrivende stund ikke blevet besat. Det er naturligvis en meget vigtig post for os, da kulturborgmesteren præger det samlede kulturudbud  væsentligt, og dermed mulighederne for vores medlemmer.
Pia Allerslev (V) har fungeret fint som kulturborgmester, og set i forhold til den nærmest skrigende mangel på interesse fra stort set alle andre kandidater er hun fortsat et godt bud på posten.
Går man hele listen af politikere igennem på Københavns Rådhus, så er der faktisk kun nogle ganske få, som mente, at kulturen var så væsentlig, at den også fremgik af deres valgprogrammer.
 
Kultur fremmer respekt og forståelse for andre og andres synspunkter. Måske er fraværet af kulturentusiasmen blandt de københavnske lokalpolitikere netop begrundelsen for deres intetsigende kævleri, som i længden gør os alle fattigere. Ikke mindst kulturelt.