Formand Michael Justesen

Michael Justesen, Formand

Krakkeleret Regering

Krakkeleret Regering

Så sprang skålen i tusinde stumper, og regeringen krakkelerede. Det eneste uforudsigelige ved den historie, var tidspunktet. For det måtte ske.

Set udefra har det skabt stor forundring, at den politiske linje kunne lægges så fjernt fra valgløfterne og de vælgere, som stemte politikerne ind, uden at det fik konsekvenser.
Det kunne det så heller ikke, og på sin vis – gud ske tak og lov for det. Så har det dog en vis betydning for politikerne, hvad de siger op til et valg, hvad de vælges på og de forventninger, som befolkningen stemmer dem ind i tinget på.

De mange kameler, som SF har måtte sluge, har som det nu kan ses og høres offentligt, spændt den interne bue så voldsomt, så partiet på det nærmeste nu er sprængt. Halvering af dagpengeperioden, Selskabsskat, Offentlighedslov, Parkeringsring og nu hele sagen om salget af DONG til en køber, som SF ideologisk og politisk kæmper imod, har været for mange og for store kameler, og derfor umulige at sluge for SF.

Når jeg dvæler ved situationen, så er det ikke for at tilføje endnu en analyse af SF, men mere et ønske om at fokusere på politikerne og deres holdninger. Hvor langt rækker de egentlig og i hvor høj grad arbejder og kæmper de for det de siger og det de går til valg på. Jeg selv efterlades oftere og oftere med en dårlig smag i munden, når jeg hører begrundelse og forklaringer på, hvorfor man har indgået den ene vidtrækkende aftale efter den anden, uden skelen til ideologier, valgløfter og vælgere.
Takket være grundloven – kan den enkelte politiker blot vælge at hoppe til et helt andet parti – for der at finde sig til rette med nye synspunkter, eller som det beskrives, ”for mig er indflydelse det vigtigste og jeg vælger det parti, hvor jeg kan få mest mulig indflydelse”.
Det er problematisk fordi vi mister troen og tilliden til vores politikere. Og tillid er ekstrem vigtig, når politikerne til tider er nød til at skære dybt og gennemføre love, som ikke er populære.
Hvis vi ikke har tillid til, at de kæmper politisk ærligt, så har vi heller ikke tillid til, at eks. den dagpengereform der blev gennemført, var den bedste og eneste mulige løsning for samfundet.

Der har været skudt meget på SF. Partierne har mistet tilliden, og de vil ikke fremover kunne komme i regering med andre.
Jeg hæfter mig først og fremmest ved Socialdemokraterne, som i den grad er trukket til højre sammen med de Radikale, og dermed har gjort det nærmest umuligt for SF, at få de politiske beslutninger til af stemme overens med partiets holdninger.

Den næste stor prøvelse, bliver hvordan Regeringen takler Carsten Kock udvalgets indstillinger.
Det vigtigste i den forbindelse vil være, hvordan vi får forbedret arbejdssituationen og mulighederne for arbejde frem for at spare penge. I sidste ende er det vigtigere for den enkelte og for samfundet, at have et arbejde, hvor man kan se sig selv bidrage til samfundet på en positiv måde.