Så er programmet for årets Summer Session på Vallekilde Højskole ved at være på plads.

Summer Session har som kursus over 40 år på bagen. Men dens nuværende form, som et kursus primært rettet mod professionelle musikere, går ca. 15 år tilbage.

Jeg har selv med stor fornøjelse deltaget både som elev, lærer og stævneleder på de herostratisk berømte Vallekilde- og Brandbjergstævner, som Den Danske Jazzkreds (nu Jazz Danmark) afholdt i 70’erne, 80’erne og 90’erne. Det var dengang, der endnu ikke var rytmiske konservatorier og rytmiske linjer på alle konservatorier i Danmark.

Jeg er selvfølgelig glad for at den rytmiske musik er kommet ind i mere respektable og faste rammer, med en dertil hørende stærkt stigende kvalitet i uddannelsen af rytmiske musikere. Men der var nu også noget særligt ved de årlige træf, hvor man mødte jazzmusikere fra hele landet en gang om året og fik målt sin og andres fremgang i det forløbne år, og på den måde dannede et netværk, som dækkede hele Danmark.

Når jeg møder folk fra den tid, møder man altid hinanden med en særlig forståelse for den fælles fortid man har haft og den fælles kærlighed til musikken, og den drift man havde mod at blive en bedre musiker.

Derfor er det rigtig godt, at Jazz Danmark har taget kurserne op igen og laver en slags elite stævne, hvor man kan udvikle sig, spejle sig og netværke med hinanden, og forhåbentlig opleve det fællesskab på tværs af hele Danmark, som jeg oplevede fra begyndelsen af 70’erne til starten af 90’erne.

Jeg var selv på det første Summer Session stævne i 1997, hvor der var lærere som Michael Brecker, Eddie Gomez, Danilo Perez, John Abercrombie og Herlin Riley. Det var utrolig inspirerende og hvis man virkelig gerne vil flytte sig som musiker, kan jeg kun opfordre til, at man deltager i sådan et stævne.

Du kan læse mere om stævnet her.

Morten

Dust  Scratches

Den amerikanske musiktradition træder tydeligt frem i Risagers sjette studiealbum.

Musikken og sangskrivningen har bluesrødder, og man aner hyldester til Bob Dylan og hele den moderne bluesskole.

Men den traditionelle blueskonstellation brydes i Risagers orkester, hvor blæserne har en større rolle, og på den måde får musikken en mere europæisk sound, som for tiden bliver efterspurgt på den anden side af Atlanten.

Bandet har da også opnået større og større international anerkendelse, og vi håber, at dette album hjælper bandet yderligere på vej.

 

Medvirkende musikere:

Thorbjørn Risager: Vokal, guitar

Emil Balsgaard: Piano, orgel, rhodes

Peter Skjerning: Guitar, kor

Kasper Wagner: Saxofon

Peter Kehl: Trompet

Søren Bøjgaard: Bas

Martin Seidelin: Trommer

Lars Skjærbæk: Gæstekor

Rune Harder Olesen: Gæstepercussion

 

Cope Records

www.risager.info

 

Jazz Skribenter

bestyrelse-morten

bestyrelse-kasper