Dansk Musiker Forbund afholdt fredag et vigtigt møde sammen med Rektor fra Det Kgl. Danske Musikkorservatorium og tillidsmænd fra de faste orkestre. Med som repræsentant for DMF deltog Sara Rosendal, som studerer slagtøj på konservatoriet. 

 

DMF og DKDM vil gerne fremadrettet arbejde med tiltag indenfor temaet Musikersundhed, og i den forbindelse var det naturligt at inddrage DMFs seneste arbejde omkring temaet musikersundhed. Tanken er også at inddrage forskningsbaseret viden (herunder Orkestermusiker undersøgelsen fra Odense) samt at afdække andre internationale tiltag på området. 

Den forskning som konservatoriet blandt andet henviser til, er to ph.d. afhandlinger om henholdsvis lyd og hørelse samt problemer om  bevægeapparatet samt det  psykosociale arbejdsmiljø i de klassiske orkestre.

 

Det var et rigtig godt møde, hvor kræfterne blev samlet fremadrettet.

 

Det var især interessant at høre, hvad de studerende ser som særligt vigtigt under deres studier, samtidig med at DMF ønsker at give de studerendes en større bevidsthed om selv at kunne forebygge musikerskader gennem en tilgængelig viden og konkrete anvisninger fra kapaciteter på området.

 

 

Fra DKDM deltog Rektor Bertel Krarup og Marianne Jakobsen. Fra DMF deltog Anders Laursen, Toni Sørensen, Sara Rosendal. Der var flere tillidsrepræsentanter fra de faste symfoniorkestre.

Klassiske Skribenter

bestyrelse-christine

 

Marie Bessesen2

perlund