Nyheder

Dansk Musikstjerne tjener godt

L.O.C. har smidt sit pladeselskab på porten og tjener alle pengene selv.

"De har tjent 15 mio på at udgive min musik de sidste ti år - så meget har jeg ikke tjent på dem!


Sådan lyder forklaringen fra den danske rapper L.O.C på, hvorfor han tidligere på året kappede forbindelsen til sit pladeselskab for at udgive sin musik selv.
Det sker på hans eget pladeselskab med det sigende navn "Selvgjort millionærdrøm". Og rent økonomisk er det blevet en stor succes.

Tjener langt mere som selvstændig

For selv om mange kender L.O.C. som musikeren, der rapper om alkohol, damebekendtskaber og de mørkeste sider af menneskets natur, kan han også finde ud af at drive forretning - og udnytte sit brand.

Du kan tilbyde mig den bedste pladekontrakt i den danske musikbranche - og jeg ville stadig ikke tjene en tredjedel af det, jeg gør ved at være på egne ben," siger han.

Forærede musik væk - fik mere igen

I marts forærede han et helt album væk. Man havde mulighed for at downloade albummet gratis i 37 dage hos TDC.

Både TDC og L.O.C. nød godt af hinandens navn.

"Det resulterede i, at alle de gamle plader lige pludselig blev solgt igen - samtidig med at brand-værdien fik folk ind at se koncerterne. Så det gik, som jeg regnede med," forklarer han.

Kilde: Jyllandsposten