Nyheder

Ny Musiktænketank

Fem mennesker med stærke meninger om musikundervisningen i Danmark - eller manglen på samme - har dannet en tænketank som skal kortlægge hvordan vi bruger de ressourcer der er sat af til musikundervisning, og om vi eventuelt kunne gøre det bedre.

I frustration over, at musikundervisningen halter så mange steder i folkeskolen, at man risikerer at tabe ikke bare den klassiske musikuddannelse på gulvet, men også borgernes forståelse for musik, har fem privatpersoner dannet Musiktænketanken.

”Vores udgangspunkt er, at alle mennesker har krav på at få del i musikken. Og det eneste sted, man når alle, er i folkeskolen. Og ligesom man ikke lærer at holde af bøger uden at lære at læse, er det også nødvendigt at lære noget om musik for at holde af den. Herunder klassisk musik, der er en væsentlig del af vores kulturarv. Musik er ikke bare et rekreativt fag«, siger næstformand i Musiktænketanken, Mikael Bojesen til Politiken.

Musiktænketankens medlemmer

  • Formand Inge Marstal, professor i musikpædagogik ,
  • Næstformand Mikael Bojesen, direktør, Copenhagen Opera Festival.
  • Annette Faaborg, tidl. direktør for Dansk Musik Informations Center.
  • Søren Bojer Nielsen, direktør for Det Obelske Familiefond.
  • Peter Augustinus, tidligere direktør Augustinus Fonden, næstformand i Louisianas bestyrelse.

Kilde Politiken