Nyheder

Mikkel Nordsø blev hyldet i Amager Bio

Ken_Gudman_Prisen_2012_1_Per_Lange

Foto: Per Lange

Ken Gudmand Mindefond kunne i går, for 10 år i træk, uddele Ken Gudman Prisen til en toneangivende dansk musiker bedømt ud fra personlighed, musikalsk håndværk og integritet. Mikkel Nordsø blev dette års meget fortjente modtager. I et udsolgt Amager Bio blev den eminente og alsidige guitarist hyldet og i et tætpakket og meget varieret program kunne man opleve ham i forskellige musikalske sammenhænge. Det originale Sneakers med Sanne Salomonsen i front rockede huset som i de gode, gamle 80’ere og Mikkel Nordsø kunne desuden opleves i Mikkel Nordsø Band, Acoustic Guitars, Blue Lotus og Smokers Lounge.

Anden halvdel af koncertaftenen præsenterede bandet The William Blakes, der som et nyt tiltag modtog en særlig fremtidspris.