Nyheder

Spil dansk Dagen for 12. gang

Initiativet blev i sin tid age af Koda og for at manifestere styrken i den danske musik spilles der i dag dansk musik live overalt i landet og på diverse radiostationer og landsdækkende kanaler.

Arrangørerne konstaterer, at Spil Dansk Dagen i år er den største til dato, hvorfor man ikke tøver med at kalde den for årets største musikbegivenhed.

Over 1.200 arrangementer

Hvor mange officielle og uofficielle arrangementer, der bliver tale om, vides ikke med sikkerhed, men i 2011 blev der afviklet hele 1232 arrangementer. Og det tal forventes at blive større i år.

Og så begyndte arrangementet faktisk allerede den 15. oktober med Spil Dansk Optakt-arrangementer og i kommende weekend sættes der punktum med Spil Dansk Weekend.

Kravet for at bidrage til Spil Dansk Dagen er, at musikken er skrevet af danske komponister og/eller sangskrivere.

Alene i København afholdes der i dag 80 arrangementer og på Frederiksberg 27.

Kilde: Jyllandsposten