Festmusikken – en død dinosaur?

Posted in Musikken online 2011 - nr. 4

christine_portraetVi husker ham fra mormors runde fødselsdag, kusinens konfirmation eller moster og onkels sølvbryllup – festmusikeren, der sad ovre i hjørnet, spillede for på festdeltagerenes hjemmeskrevne sange, skabte hyggelig stemning og sørgede for, at der blev sagt skål på de helt rigtige tidspunkter.
Engang var festmusikeren fast inventar til både familiefødselsdage og andre store begivenheder. I dag er han måske på vej til at forsvinde fra festbilledet.
I hvert fald hvis man tror budskabet i DR-artiklen fra i sommer: ”Suppe-steg-og-is-musikken er ved at uddø”. Fra at have været booket ved fire ud af fem familiefester bliver festmusikerne nu kun hyret til ét ud af fem festarrangementer, forlød det i artiklen. En nedgang på 60 procent.

På MUSIKKEN tog vi ud for at undersøge, hvor slemt det reelt står til for festmusikerne i og omkring København. Deres musik er som bekendt en sejlivet genre. Mange af dem har arbejdet hele deres liv bag hammondorgelet eller det transportable klaver. De har overkommet skæve arbejdstider, mange timers transport på landevejene og ansvaret for at skabe den helt rette festatmosfære. Kan de virkelig være ved at bukke under? Vi forsøgte at finde ud af, om det var så alvorligt, som DR postulerede i artiklen.

Da krisen overmandede musikmarkedet, fik mange musikere ganske rigtigt mindre at lave. Kunderne holdt op med at kime festmusikerne ned. For når folk har færre penge, skærer de den levende musik væk som det første. Mange tyer i stedet til stereoanlæg og elektriske afspillere. Rigtig ærgerligt – for alle ved jo, at festen aldrig bliver den samme uden livemusikken.

En festmusiker i DR’s artikel mener, at det her handler om generationer. At de unge hælder til højttalermusik og iPods med selvvalgte soundtracks til festen, mens de ældre fortsat prioriterer den rigtige, levende musik lige så højt som den gode kvalitetssteg eller den dyre årgangsvin.

Som han siger:
”Den der genre med rød butterfly og hvide måge er en uddød race. Hvis ikke, man forstår at forny sig og skabe sin egen lille niche, tror jeg ikke, at man vil opleve den type musikere i løbet af de næste ti år.”

I MUSIKKEN kan du møde musikeren Gundorph, der debuterede i 1958 - som kun 12-årig - og som har spillet til fester lige siden. Fem timers øvning om dagen når han stadig op på – for der skal lures tricks af og indstuderes nyt repertoire inden for flere genrer.

Vi kommer ikke uden om, at krisen har domineret musikmarkedet og ånden i branchen længe. Nye, friske toner er snart tiltrængte. Lad os få skruet op for livemusikken igen. Og få gjort den del af publikum, der ikke er direkte berørt af krisen, villigt til at kaste flere kroner efter den levende musik. Lidt ligesom i gamle dage.

Comments (0)

Leave a comment

You are commenting as guest.