Bruce SpringsteenWeb

Bruce Springsteen tog scenen, og DiCaprio tog telefonen i et indsamlingsshow.

Bruce Springsteen og the E Street Band åbnede onsdag aften lokal tid en koncert til fordel for superstormen Sandys ofre.

Arrangørerne kaldte velgørenhedskoncerten "den største lineup af legender, der nogensinde har været samlet på én scene".

Koncerten, der fandt sted på datoen 12.12.12 i New Yorks Madison Square Garden, havde da også kæmpe navne som The Rolling Stones, Alicia Keys, Chris Martin, Billy Joel, Eric Clapton, Kanye West og Bon Jovi på plakaten.

- Hvordan begynder jeg igen? Min by er i ruiner, sang Springsteen til tilskuerne.

Flere sang duetter

Han sang også sammen med Jon Bon Jovi på "Born to Run" på en aften, hvor mange af stjernerne netop deltog i duetter.

Koncertens arrangør John Sykes sagde, at der allerede før koncerten gik i gang var indsamlet 32 mio. dollar til ofrene - godt 180 mio. kr. Men han håbede at samle endnu flere penge samme.

Kendte ved telefonen

Derfor sad kendte som Leonardo DiCaprio, Kristen Stewart, Jake Gyllenhaal, Chelsea Clinton og Billy Crystal klar til at svare telefonopkald fra donorer under koncerten.

Flere end 130 personer blev dræbt på den amerikanske vestkyst, da Sandy gik i land. Tusinder blev hjemløse i staterne New York, New Jersey og Connecticut.

 
Kilde: Ritzau

Akustisk Julestue

Efter nogle år med Elektronisk Julestue trak DMF København mandag aften stikket ud og inviterede indenfor til Akustisk Julestue. Trods massivt snevejr havde rigtig mange musikere fundet frem til julestuen, som var en klar succes. De mange gæster rykkede tæt sammen i afdelingens julesmykkede kontorlokaler, og der var plads til både livemusik, varm mad og masser af hygge med kolleger.

Aftenens første indslag var et Værktøjskasse-oplæg med Maiken Ingvordsen, som gav en masse gode råd målrettet til sangskrivere. Herefter stod den på lækker chili con carne efterfulgt af koncert med 8 af de 10 sangskrivere, der deltog på årets udgave af Songwriters Summit i Berlin.

Den hjemmelavede glögg kom på bordet, og scenen blev herefter givet fri for alle sangskrivere med noget på hjertet. Benjamin Aggerbeck var aftenens kompetente scenevært, der med sikker hånd sørgede for et flow af fine sange fra medlemmer og venner af afdelingen.

Metallica1Efter mange års indædt modstand mod internettets musiktjenester har Metallica overgivet sig til Spotify.

Gruppens fans i de lande, Spotify dækker, får nu adgang til bandets musik.
Det meddelte den svenske virksomhed bag tjenesten på et pressemøde i New York i går.

Aftalen er en kovending for Metallica, som konsekvent har sagt nej til Apple og iTunes, ligesom gruppen tilbage i 2000 lagde sag an mod fildelingsnetværket Napster. Det var dengang en gratis fornøjelse, men Metallicas erstatningskrav på 10 millioner dollars var med til at gennemtvinge ændringer, så Napster indførte brugerbetaling.

Lars Ulrich forklarer i en pressemeddelelse, at Metallica har ventet så længe for at se, hvordan streamingtjenesterne udviklede sig.

»Nu er vi helt oppe at køre over at slippe vores musik løs via Spotify,« udtaler den danske trommeslager.

Lyttetjenesten har i dag cirka 15 millioner brugere fordelt på 21 lande, der spænder fra Australien over Danmark og Storbritannien til USA. 

Kilde: All Over Press

theatre of voicesTo fantastiske ensembler, den verdensberømte amerikanske strygekvartet, Kronos Kvartetten, og det danske vokalensemble Theatre of Voices fejrer Pelle Gudmundsen-Holmgreens 80 års fødselsdag med et program af nye stykker skrevet specielt til dem. Koncerten afholdes den 4. december i Konservatoriets Koncertsal på Rosenørns Alle.
Kronos Kvartetten har bestilt skræddersyede værker fra Pelle Gudmundsen-Holmgreen gennem mere end tyve år, og Theatre of Voices’ kunstneriske leder Paul Hillier har tidligere arbejdet og indspillet sammen med Kronos Kvartetten. På Dacapo Records har de udgivet ’Kronos plays Holmgreen’ med bl.a. værket ’Moving Still’ der er skrevet til Kronos og Hillier.

Kilkde: optakt.com