Operaen

Det Kgl. Teater har udnævnt John Fulljames som Det Kgl. Teaters nye Operachef. John Fulljames har arbejdet som instruktør på små og mellemstore scener og har været med til at stifte London kompagniet 'The Operra Group'. Han kender maskinrummet indefra, og har et stort kendskab til alt, hvad der foregår og er vigtigt, for at få et operahus og en forestilling til at virke.

En stor kulturpersonlighed gik bort mandag aften d. 27. marts 2017. Det er vores alles Peter Bastian, som udover at være uddannet i teoretisk fysik fra Københavns Universitet, var uddannet klassisk fagottist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han fra 1975-1992 virkede som lærer og censor. Som klassisk fagottist er han særlig kendt som medlem af Den Danske Blæserkvintet, som han stiftede i 1968 sammen med Verner Nicolet på fløjte, Bjørn Carl Nielsen på obo og Søren Birkelund på klarinet.

Peter Bastian var utrættelig interesseret i de ting, han endnu ikke mestrede. Blandt andet blev han fascineret i balkanmusikken, hvor hans medie blev klarinetten. I 1970 stiftede han sammen med nu afdøde Egon Aagaard og trommeslageren John Ravn BALKAN TRIOEN, og senere det velkendte BAZAAR i 1976 med Flemmin Quist Møller på trommer og Anders Koppel på orgel.

Hans klarinetmester var bulgarske Nikola Jankov, og foruden at tillære sig en musikalske færdighed, bidrog mødet med den bulgarske kultur til Peter Bastians livslange studie og undersøgelse af, hvordan mennesker mødes, og hvordan vi får fællesskaber til at fungere. Een af hans hovedpointer var, at for at forstå anderledes kulturer end dem, vi selv er vokset op i, er vi nødt til at tillære os evnen til, som han siger: "at elske det, de elsker". Hør ham spille i tyrkisk stil og uddybe i denne video.

I 1987 udkom hans bog "Ind i Musikken", der blev en bestseller og som indbragte ham bl.a. Weekendavisens Litteraturpris. Han var en eftertragtet foredragsholder og særlig kendt er hans ni foredrag, der i 2010 blev afholdt på Vartov i København. Serien kan høres gratis her, og danner desuden base for hans sidste bog "Mesterlære, En Livsfortælling", der udkom i 2011.

Peter Bastian blev 73 år gammel og efterlader sig foruden sin kone Helle Skaarup sin datter Olga Bastian.

Eksterne orkestre får fremover en plads på nationalscenen – samtidig med at der bliver sparet på Det Kongelige Kapel. Meget tyder på, at det ikke er en billigere løsning.

Af: Iben Mogensen, Max Fage-Pedersen og Frederik Bjerre Andersen. DR Nyt

Det Kongelige Teater skal spare – og det er de sidste år blandt andet gået ud over nationalscenens eget orkester, Det Kongelige Kapel.

I november 2015 blev der nedlagt 11 stillinger i orkestergraven, så orkestret røg ned på knap 100 musikere. I januar i år blev der så igen varslet fyringer af 10 procent af orkestret – men orkestret fik reddet stillingerne ved at gå 10% ned i løn, og 10% ned i tid.

Men nu viser det sig, at Det Kongelige Teaters ledelse, sideløbende med besparelserne, har lavet en kontrakt med et eksternt orkester.

Copenhagen Phil er nemlig blevet hyret til at spille til teatrets opsætninger af Nøddeknækkeren i både 2017 og 2019.

Det Kgl. Kapel: Vi kan gøre det billigere

I Det Kongelige Kapel er der overraskelse over aftalen med et eksternt orkester.

Kapellet har understreget overfor ledelsen på Det Kongelige Teater, at de udmærket er i stand til at spille de ønskede forestillinger. Og at de er bekymrede over, at aftalen med Copenhagen Phil ender med at være en dyrere løsning.

Orkestrets formand og tillidsrepræsentant Alexander Øllgaard siger til radioprogrammet P2 Puls, at Kapellet ville kunne spille de mange ekstra forestillinger i 2017 for en samlet pris på mellem 250.000 og 500.000 kroner.

Det er betydeligt lavere end det beløb som flere eksperter i branchen siger, at et eksternt orkester ville være nødt til at tage for opgaven. Her er flere enige om en pris på i hvert fald omkring to millioner kroner.

Tal fra Dansk Musikerforbund tilsiger, at hver musiker skal have ca. 2000 kr. for en forestilling. Ganger man det op med de i alt 23 forestillinger i 2017 som de 66 musikere i Copenhagen Phil er hyret ind til, så ender man på et beløb på over 3 mio. kr.

Det vil sige, at Det Kongelige Teater sandsynligvis betaler mere end fire gang så meget for et stykke arbejde, som de kunne have fået husets eget orkester til at udføre.

Alexander Øllgaard mener desuden, at Tjajkovskijs Nøddeknækkeren er kernerepertoire for Det Kongelige Kapel, og at folk der køber billet til en forestilling på Det Kongelige Teater, også fortjener at høre teatrets eget ensemble:

- Det er jo ikke kun murene som gør, at det her er en forestilling på Det Kongelige Teater, siger han til P2 Puls.

Kontraktsummen overstreget med sort
Ifølge teaterchef Morten Hesseldahl har det tidligere været svært at få dækket alle teatrets forestillinger med musikere fra Det Kongelige Kapel. Det er derfor, han har lavet en aftale med Copenhagen Phil, oplyser han.

Men løsningen er sandsynligvis dyrere end hvis man havde brugt Det Kongelige Kapel – som så omvendt måske kunne have undgået en del af deres lønnedgang.

Derfor har P2 og Dagbladet Information bedt om aktindsigt i den kontrakt, som er lavet mellem Det Kongelige Teater og Copenhagen Phil. I de papirer, der foreløbig er blevet udleveret, er alle beløb imidlertid overstreget med sort.

Det har altså ikke været muligt at finde ud af, præcist hvad Det Kongelige Teater har betalt for det arbejde som Copenhagen Phil skal udføre. Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet mener, at kontraktsummen er omfattet af reglerne om aktindsigt og derfor skal udleveres.

Alle offentlige instanser er omfattet af offentlighedslovens aktindsigtsregler, og de undtagelser der er, mener han ikke kan gøre sig gældende i forhold til den kontraktsum som Det Kongelige Teater har aftalt med Copenhagen Phil.