DRs Underholdningsorkester

DR meldte i går meget overraskende ud, at det 75 år gamle og meget velrenomerede UnderholdningsOrkester lukkes ned pr. 1. januar 2015. DMF København og landsforbundet følger udviklingen omkring orkesteret tæt, hvilket man løbende vil kunne læse  om her på siden og på DMF's hjemmeside.

Læs artikel på DMF's hjemmeside her.

Læs DR's pressemeddelelse om lukningen af UnderholdningsOrkesteret her.

CWMF-logo black note

Onsdag d. 3. september skydes Copenhagen World Music Festival i gang ved et åbningsarrangement på Nytorv i tidsrummet 15:00-20:00. I de efterfølgende dage vil man kunne opleve sprudlende musik fra hele verden på en lang række venues i det storkøbenhavnske område.

DMF København har støttet arrangementet på Sankt Hans Torv lørdag d. 6. september, hvor Bilal Irshed & Global Tunes, Dunia og Edith Tamayo & Trio Domison kan opleves fra kl. 15:00. Vejrudsigten siger sol så duk op på Sankt Hans Torv og oplev verdensmusik i verdensklasse!

Se hele festivalprogrammet her.

DM i Beatbox 2014

Igen i år præsenterer Dansk Beatbox Forening cremen af danske mund-ekvilibrister når DM i Human Beatbox 2014 afholdes lørdag d. 6. september i Pumpehuset. DMF København har støttet arrangementet som har en entrépris på kr. 60,- i forsalg. Er du selv beatboxer kan du stadig nå at tilmelde dig konkurrencen. Den kommende Danmarksmester inviteres efterfølgende til det officielle verdensmesterskab i beatbox.

Læs mere om eventet, konkurrenceregler og den efterfølgende efterfest her

Uhørt LOGO 2

Fredag d. 8. august kl. 17:00 skydes festivalen UHØRT i gang. Over to tætpakkede dage er der gode muligheder for at tjekke en lang række nye spændende bands ud fra det spirende vækstlag. Nedlagte fabrikker, gigantiske værftshaller og grå betonkonstruktioner danner den rå ramme for UHØRT, der ligger omkranset af skøn natur på Refshaleøen i København. En unik modsætning og perfekt kulisse, når 3.000 publikummer og mere end 30 bands fylder den gamle B&W grund med masser af energi, begejstring og nærvær, rock og ridsede guitar-riffs, buldrende bas, eksplosiv sang, melankolsk folk og firser synth.

Tjek programmet og mere info om UHØRT her.