Bestyrelsesmedlemmer

Anne Eltard

Violinist, vokalist og komponist, autodidakt. Født i 1960, medlem af DMF siden 1982.
Spiller i mange forskellige konstellationer og genrer, turnéer i ind- og udland, med alt fra solooptræden til store ensembler. Har undervist i mere end 30 år, været spillestedsleder, arrangeret festivaler og arbejdet i forskellige organisationer. Sidder i DJBFA’s bestyrelse.
Som fagforbund, skal DMF være dagsordensættende og skabe politisk opmærksomhed og forståelse for musikeres vilkår. DMF Kbh. spænder over en divers medlemsskare og skal være et aktiv, for den enkelte musiker.
Respekt, transparens og åbne demokratiske processer skal være kernen i det organisatorisk arbejde. Det er livsvigtigt for DMF’s fremtid, at vi kan rumme uenigheder og favne bredt, hvis vi som forbund, skal formå at vokse ind i det 21. århundrede, med de udfordringer det bringer med sig.