Bestyrelsesmedlemmer

Karsten Bagge

Født i 1971. Jeg er trommeslager/komponist. Er aktiv i mange forskellige musikalske sammenhænge, især på den danske jazzscene og har igennem tiden været fast medlem af grupper under ledelse af bl.a. Jørgen Emborg, Thomas Clausen, Bob Rockwell, Kristian Jørgensen, Pernille Bevort o.m.a.

Har også i de senere år taget rollen på mig som komponist og kapelmester med flere albums i eget navn.
Jeg er også en erfaren underviser, især på MGK og konservatorieniveau, de seneste 9 år med fast stilling på MGK Sjælland. Det er denne erfaring jeg nu tager med mig ind i det faglige arbejde i DMF/Københavnsbestyrelsen, hvor især forholdene for freelance musikere, og en hands-on forståelse for det kludetæppe af indtægtskilder, der typisk skal til for at klare dagen og vejen, er mine mærkesager. 
Dertil kommer en helt overordnet interesse i at kæmpe for kunstens, og for mig især musikkens, vilkår og vigtige rolle i samfundet.