Tidligere modtagere

Årets Ildsjæl 2018

HUN SOLO

HUN SOLO præsenterer et udsnit af de mange ekstremt kompetente kvindelige kunstnere, der findes på den danske scene.

Alle professionelle kunstnere bør have en scene hvor de kan blive set og hørt. Og det er -desværre ikke en selvfølge at kvindelige kunstnere præsenteres på lige fod med deres mandlige kollegaer, på landets scener, festivaler, tv-skærmene eller radio-flader.

Det hører stadig til sjældenheden at kvindelige kunstnere bliver anerkendt med priser til trods for den høje kunstneriske kvalitet de skaber og formidler.

HUN SOLO projektet viser ikke blot en række nytænkende og ny-skabende kunstnere, de -sætter en tyk fed streg under det faktum at kvinder skaber kvalitetskunst.

Hvis musikbranchen skal komme ubalancen mellem kønnene til livs, skal branchen åbne øjne og øre, og være bevidste om deres valg, så et bredere publikum får kendskab til de mange ekstremt dygtige kvindelige kunstnere, vi har herhjemme. Her går HUN SOLO for tiden forrest.

Det er på høje tid, at kvinder anerkendes for den høje kunstneriske kvalitet de leverer og bliver anerkendt af bookere på spillesteder, på festivaler, i kunstbestyrelser, i kunstråd og af priskomitéer.

Det er vigtigt for DMF København, at være med til at understrege, at det er kvalitet, der skal få kunsten ud, og det uanset etnicitet, seksuel orientering, alder eller køn.

DMF København vil gerne være med til at skubbe på, så vi om nogle år, (som i Sverige) bare snakker om musikere, og ikke specielt om kvindelige musikere.

Derfor er tiden kommet til at DMF KBH anerkender ophavskvinderne bag HUN SOLO projektet med DMF KBH’s Ildsjælspris 2018.

TIllykke til HUN SOLO